Orientering Weekend 2017-07-29
00:00
Republikanerne har flertallet i Kongressen, og i årevis har de tordnet mod Obamas sundhedsreform. Alligevel har det efter flere forsøgt vist sig umuligt at skaffe stemmer nok til at afskaffe Obamacare. Nybyggeri vil både skabe boliger til tusinder af mennesker på lidt plads, inkludere naturen og bygge hygge og sammenhold ind i boligerne. Er det salgssnak eller muligt? Vi har besøgt den nye bydel Vinge, der skal ligge ved Frederikssund med 20.000 indbyggere. Ifølge byrumsarkitekt, Jan Gehl, er det afgørende, at man ikke kun bygger byer, folk kan bo i men byer, som folk kan leve i. Hør også om en dramatisk uge i svensk politik: Statsministeren har skaffet sig af med to ministre oven på IT-skandalen og pres fra oppositionen, men han kan ikke ånde lettet op endnu.
Vært: Brita Kvist.
Comments
00:00