Orientering 2019-09-17
Der er masser af guld til Orienterings lyttere i dag. Den rekordlave rente har nemlig skabt guldfeber i Danmark. Vi får besøg af Christian Klingenberg, der - udover at have guld med i studiet - også gør os klogere på, hvorfor det er en god tid at handle med guld.
I dag er det valgdag i Israel. Premierminister Benjamin Netanyahu har sagt, at hvis han bliver genvalgt, så vil hans regering arbejde for at annektere dele af Vestbredden. I dagens Orientering ser vi nærmere på valget, og spørger, hvad sådan en plan vil betyde for palæstinenserne.
I går aftes blev den nye danske podcast-app Podimo lanceret. De tilbyder bl.a. egenproducerede podcasts og samtidig adgang til mest populære podcasts fra andre medier. Vi får besøg af to af initiativtagerne bag, Nikolaj Koppel og Morten Strunge, der satser på at gøre Podimo til podcasternes Netflix.
Værterne i dag er Brita Kvist og Mathias Bay Lynggaard.
Erik Weir redigerer.
www.dr.dk/orientering
Comments