Orientering 2019-07-23
Storbritanniens næste premierminister bliver Boris Johnson. Det står klart efter at resultatet af den månedlange afstemning blandt det konservative partis 160.000 medlemmer blev afsløret i dag. Afstemningen galdt formandsskabet i partiet, men dermed overtager Boris Johnson også Theresa Mays residens i Downing Street 10 i morgen. Manden er blevet kaldt alt fra klovn til genial, vi ser nærmere på, hvad han kommer til at betyde økonomisk og politisk.
Spændingerne i Hormuzstrædet spidser til. Fredag beslaglagde Iran en britisk olietanker i området. Det skete i følge Vogternes Råd i Iran som gengældelse for Storbritanniens rolle i beslaglæggelsen af en iransk olietanker for to uger siden. I går appellerede Storbritannien så til en række europæiske lande, herunder Danmark, om at deltage i en flådemission, som skal beskytte den internationale skibsfart i strædet.
Din shampooflaske er lavet af plastik, dine tomater er pakket ind i plastik, din indkøbspose er af plastik og din tandbørste er pla
Comments