Orientering 2019-05-13
I Syrien har voldsomme luftbombardementer af Idlib-provinsen dræbt over 50 mennesker og jaget over 150.000 på flugt i løbet af den forgangne uge. Idlib-provinsen er det sidste store område, som syriske oprørere har kontrollen over, men nu er de under voldsomt pres, og civilbefolkningen lider. Birgitte Bischoff Ebbesen, Chef for Røde Kors' internationale arbejde, har netop været i Syrien, og i dag er hun i studiet hos Orientering.
Plastikaffald kan ikke længere dumpes i andre lande uden regeringers tilladelse. Det kan sætte en stopper for eksport af skrald til asiatiske lande, der typisk har skilt sig af med det via floder, hvor det ryger videre gennem floderne ud i havet, til skade for dyr og natur. Det har næsten alle verdens lande - dog minus USA - aftalt.
I rækken af partier, der gæster Orienterings studie, får vi i dag besøg af Enhedslistens Pernille Skipper. Og vi spørger hende blandt andet, hvor stor en drøm, det er for hende at blive statsminister.
Karen Hjulmand og Søren Car
Comments