Orientering 2019-03-27
Et bredt politisk flertal har i dag besluttet at skærpe kontrollen med finanssektoren. Bag aftalen står alle Folketingets partier på nær Enhedslisten og Alternativet. Blandt andet får Finanstilsynet markant skrappere værktøjer. Vi ser nærmere på kampen mod hvidvask i dagens program.
Den tidligere DR-direktør, Anne-Marie Dohm, får ansvaret for at ansøge om og opbygge en ny radiokanal for syv mediehuse. Mediehusene skal byde på FM4-kanalen, som Radio24syv lige nu har licens til, og som bliver sendt i udbud, når den udløber til oktober. I udbuddet er det blandt andet et krav, at 70 procent af redaktionen skal placeres længere end 110 kilometer fra København. Vi taler med den tidligere DR-direktør om ambitionerne for den nye radiokanal.
Den amerikanske Sackler-familie har tjent en formue på at sælge stærke, smertestillende piller, som har skabt store afhængighedsproblemer i USA. I dag har de indgået forlig om at betale 270 millioner dollars til delstaten Oklahoma - én ud af en række dels
Comments