Orientering 2019-02-14
Regeringen og et flertal i Folketinget vil begrænse brugen af samfundstjeneste til voldsdømte. Det skal ske af hensyn til ofrene. Men forslaget kan faktisk resultere i flere voldsofre, hvis det bliver vedtaget, siger Det Kriminalpræventive Råd. Vi spørger rådet om, hvilken betydning samfundstjeneste har for kriminalitet.
De militante, islamistiske terrorister i Boko Haram har øget presset på regeringshæren i Nigeria. Terroristerne har hidtil fordrevet millioner af mennesker, men nu har angreb på byer og landsbyer sendt endnu flere mennesker på flugt. Det hele sker op til det kommende præsidentvalg. Kommunikationschef for FNs fødevareprogram i Nigeria, Inger Marie Vennize, fortæller os mere om situationen, og vi taler med en ekspert om den 10 år lange kamp mod Boko Haram.
Rusland er på vej med lovgivning, der vil skabe et online jerntæppe rundt om det russiske internet. Det skal beskytte Rusland mod cyberangreb. Lovforslaget er et modsvar til USAs cybersikkerhedsstrategi, der blev ved
Comments