Orientering 2018-07-16
USAs præsident Donald Trump og Ruslands Vladimir Putin mødes for første gang på tomandshånd. Både amerikanske og europæiske politikere havde på forhånd nervøse trækninger over at den drevne statsmand Putin vil køre den uøvede Trump rundt i manegen. Donald Trump har trukket et hav af overskrifter under sit besøg i Europa - og trampet på nære allierede.
PKK's leder i Skandinavien blev i lørdags anholdt på vej fra Tyskland til Danmark. Spørgsmålet er nu, om Danmark skal udlevere manden til Tyrkiet.
Dagens Tema handler om den franske præsident Emmanuel Macron, der virkelig trænger til et popularitetsboost fra fodboldbanen. Opbakningen til Macron er faldet støt gennem hans første år som præsident. Faldet er gået fra 66 procents opbakning lige efter valget til 41 procent målt i juli i år.
Dagens vært er Marianne Skovlund.
Kirsten Larsen redigerer.
www.dr.dk/orientering
Comments