Orientering 2018-07-05
Det er ikke os, siger Rusland igen, efter at endnu to briter er ramt af nervegassen novichok: samme gift som ramte eks-spionen Sergei Skripal og hans datter Yulia i marts. Også dengang afviste Moskva blankt at Rusland var indblandet. Og briterne har endnu ikke fremlagt et afgørende bevis.
Tunesiens hovedstad Tunis fik i forgårs sin første kvindelige og demokratisk valgte borgmester. Og i samtlige af Tunesiens kommunalbestyrelser udgør kvinderne 47 pct. af medlemmerne. Et tal der er langt højere end f.eks. i Danmark. Vi ser på baggrunden for kvindernes indtog i politik i det nordafrikanske land.
De økologiske landbrugsarealer er mangedoblet de seneste tyve år, og vi kalder os selv for verdensmestre i økologi. Men hvad er den hemmelige opskrift på, at økologi i dag går sin sejrsgang? Og er der grænser for, hvor mange flere tønder land og græsmarker, vi kan tåle at gøre økologiske i Danmark? Det handler hele time 2 om i dag.
Karen Hjulmand er dagens vært.
Birgitte Gadegaard redigerer.
www
Comments