Orientering 2018-02-21
Danmark har siden 2014 været involveret i krigen mod Islamisk Stat. Terrororganisationen er ved at være bekæmpet - men det betyder bestemt ikke, at krigen i Syrien er slut. Konflikten bevæger sig ind i en ny fase, hvor Tyrkiet står over for kurderne, Iran over for Israel og Rusland over for USA. Hvor stiller det Danmark? Vi tager debatten med forsvarsordførerne Holger K. Nielsen fra SF og Rasmus Jarlov fra Konservative.
Har du aktier i de danske banker, har du i øjeblikket god grund til at glæde dig. Aktiekurserne stiger og i flere banker bliver der udbetalt udbytte til aktionærerne. Hvis du derimod er almindelig bankkunde, kan situationen se lidt anderledes ud. Pernille Gøtz, bestyrelsesmedlem i foreningen Gode Penge, hjælper os til at forstå, hvordan det kan gå til.
De praktiserende lægers it-systemer kæmper med sikkerheden. Det øger risikoen for hacking og misbrug af danskernes sundhedsoplysninger, der for eksempel kan føre til identitetstyveri. Vi har spurgt Henrik Dibbern fra De
Comments