Orientering 2017-12-27
Engang kunne man fange store fede torsk i Østersøen på op til 20 kg, nu skal man være heldig for at fange en på fem. Det er endda tvivlsomt, om de egner sig til middagsbordet - for torsken i Østersøen er ikke hvad den har været. Den er lille og fuld af orm. Orientering forfølger i dag og de nærmeste dage årsagerne til denne udvikling.
Puerto Rico blev i september ramt af den værste katastrofe i 80 år og hele øens el-system blev smadret, men måske kan katastrofen blive en chance, som hele verden kan lære af.
Mens det går godt for den danske økonomi for tiden, ser det anderledes ud på den anden side af Øresund. I Sverige falder både kronekurs og boligpriser. Flere fremtrædende økonomer har advaret om udviklingen. Og det er da også noget, der bekymrer mange svenskere og som folk taler om i Malmø. Vi har været en tur hinsidan.
Dagens værter er Marianne Skovlund og Brita Kvist.
Thomas Alling redigerer.
www.dr.dk/orientering
Comments