Orientering 2017-10-12
DR's dramachef Piv Bernth annoncerede i dag, at hun og resten af ledelsen stopper i DR for at lave deres eget produktionsselskab. Vi spørger Piv Bernth, hvorfor hun forlader DR.
Østrig går til valg på søndag, og favoritten til kanslerposten hedder Sebastian Kurz. Han er så ung og så dygtig og en vældig god taler, lyder det fra en begejstret vælger. Men hvem er Sebastian Kurz? Det ser vi nærmere på.
De selvkørende biler står snart klar til at indtage de danske veje. Men infrastrukturen og de nuværende forretningsmodeller er langt fra klar til de selvkørende biler, viser en rapport fra virksomheden PA Consulting. Vi får besøg af en af rapportens forfattere og Vejdirektoratets ansvarlige for den førerløse udvikling, til en snak om, hvor hurtigt den førerløse udvikling kommer til at gå.
Dagens værter er Karen Hjulmand og Mathias Bay Lynggaard.
Birgitte Gadegaard redigerer.
Comments