Orientering 2017-06-13
Regeringen nedlægger Skat. I fremtiden bliver Skattevæsenet i stedet udgjort af syv styrelser over hele landet. Men er det en god idé? Og hvad sker der med kompetencerne, hvis de rutinerede skattemedarbejdere i hovedstaden ikke vil flytte med, når deres arbejdspladser flytter? Vi taler med en glad borgmester, en skatteadvokat og formanden for Skats medarbejdere.
I Italien har protestpartiet - Femstjernebevægelsen - længe ligget godt i meningsmålingerne til måske at kunne blive landets største parti. Men i søndags var der lokalvalg i Italien, og her gik det ikke godt for bevægelsen, der har komikeren Beppe Grillo som frontfigur. Der skulle vælges borgmester i omkring 1000 byer i Italien - og femstjerne-bevægelsen ser ikke ud til at få borgmesterposten i en eneste af de store byer. Niels Kvale, udlandsredaktør her i DR og tidligere korrespondent med særlig fokus på Italien udlægger historien i dagens Orientering.
Og så vurderer Jesper Tynell integrationsminister Inger Støjbergs skiftend
Comments