Orientering 2017-03-29
Theresa May udløste i dag artikel 50 og dermed Storbritanniens officielle udmeldelsesbegæring til EU. Nu venter der 2 års hårde forhandlinger mellem briterne og EU om, hvordan et nyt og muligt samarbejde skal se ud. Vi spørger eksperter, hvordan briterne og EU forventes at håndtere forhandlingsprocessen. Efter kritik af manglende ressourcer hos den afdeling i SKAT, der kontrollerer virksomheder, er der nu et flertal for at ansætte flere medarbejdere. Det er virkelighed efter, at Dansk Folkeparti og Socialdemokraterne er blevet enige om et beslutningsforslag. Og så kan georgierne nu rejse til EU uden visum. Det er en blåstempling af landets demokrati og især kampen mod korruption. Nu skal vestlige investorer trækkes til, for at landet kan fortsætte sin udvikling som det mest stabile i regionen. Vi spørger en ekspert, hvad visumfriheden betyder for Georgiens befolkning.
Birgitte Gadegaard redigerer.
www.dr.dk/orientering
Comments