Orientering 2017-03-02

Orientering 2017-03-02

Avatar

Sundhedsplatformen er blevet præsenteret som et mirakuløst IT-system, som kan samle alle informationer om patienten i én elektronisk journal. Men lige siden Region Hovedstaden sidste forår påbegyndte udrulning af Sundhedsplatformen på de første hospitaler, har der været problemer og kritik af systemet - problemer, som angiveligt har store konsekvenser for patienterne. Vi taler med de, der allerede benytter systemet, og de, der står overfor at skulle implementere det om to uger. I Spanien er fundamentalistiske katolikker blevet stadigt mere højrøstede i deres kamp mod abort, homoseksuelles og transkønnedes rettigheder. Det sker i takt med, at selv det konservative - og katolske - regeringsparti er begyndt at anerkende homoseksuelles rettigheder. Vi ser nærmere på den spanske værdikamp. Og så besøger vi West Virginia, hvor en del af Trumps kernevælgere - minearbejderne - er bekymrede for, om præsidenten vil tage ordentligt hånd om deres helbred, hvis Trump, som lovet, afskaffer ObamaCare

Comments

Avatar