Orientering 2016-10-20

Orientering 2016-10-20

Avatar

Som konsekvens af det nye kontanthjælpsloft fortæller fjorten af de største almene boligselskaber i Danmark, at de har udsendt 13 procent flere huslejerykkere i oktober end normalt. Det får mange kommuner til at frygte, at de ikke kan stille med nok billige lejligheder, hvis kontanthjælpsloftet for alvor tvinger borgere fra deres hjem. Boligminister Inger Støjbergs svar lyder, at folk bare kan flytte til en billigere bolig - det har de haft god tid til. Men så enkelt er det ikke, lyder det fra boligøkonomisk videnscenter: der er ikke nogen billige boliger at flytte til. Under nattens TV-debat mellem præsidentkandidaterne Hillary Clinton og Donald Trump luftede sidstnævnte endnu engang sin forventning om valgsnyd - og antydede at især de amerikanske latinoer vil spille en rolle i den proces. Vi har flere analyser af nattens debat. Og så spørger vi, hvordan russerne monstro vil reagere på det tilbud, USA netop har givet Norge: udstationering af 300 amerikanske marineinfanterister.
Thomas

Comments

Avatar