Orientering 2016-09-14

Orientering 2016-09-14

00:00

SKAT har i dag stævnet IT-firmaet KMD, det tidligere Kommunedata, for 692 millioner kroner på grund af de mange problemer, der har været med det digitale inddrivelsessystem EFI. I dagens program spørger vi professor med speciale i store IT-projekter Kim Normann Andersen fra CBS, om det overhovedet er muligt for SKAT at vinde i retten. EUs samarbejde med Sudan om at bremse migrationen til Europa er for alvor kommet i søgelyset efter at Italien har tvangshjemsendt sudanesere fra Darfur. De tvangshjemsendte sendes dermed tilbage til undertrykkerne, og det er i strid med princippet om non-refoulement. Og så taler vi med konkurrencekommissær Margrethe Vestager om Jean-Claude Junckers "State of the Union-tale", som han afholdt tidligere på dagen i Strasbourg.
Birgitte Gadegaard redigerer.
www.dr.dk/orientering

Comments

00:00