Orientering 2016-04-20
I dag rejser præsident Obama på officielt besøg i Saudi Arabien, og dét besøg får endnu engang debatten om 11. september 2001 til at blusse op i USA. Mange peger på, at der MÅ have været tætte forbindelser mellem Saudi Arabien og USA - og i disse dage diskuteres 28 hemmeligt stemplede dokumenter, der gemmer oplysninger om terrorangrebet. Vi taler med seniorforsker ved DIIS Lars Erslev Andersen om den saudiske forbindelse. Vold og trusler er efterhånden blevet hverdagskost for mange ansatte i psykiatrien - og drab er blevet en risiko, man må forholde sig til. Senest mistede en medarbejder livet i påsken på Lindegården i Roskilde. Orienterings Mie Brandstrup rapporterer fra Lindegården, hvor medarbejderne føler, at de må stå frem for at sætte fokus på en psykiatri i knæ. I Iran er det lovpligtigt for kvinder at bære tørklæde i det offentlige rum. Men det er der flere kvinder, der ikke overholder - særligt nu hvor det er blevet forår. Derfor har myndighederne sat 7000 ekstra folk på gaden
Comments