Orientering 2016-04-05
På Christiansborg møder det kritik, at forskere på Aarhus Universitet, der stod bag nogle af centrale beregninger i regeringens landbrugspakke, først måtte udtale sig om tallene, efter at regeringen havde indgået en aftale om Landbrugspakken. Orienterings mand på Christiansborg Orhan Gökcen taler med blandt andre Konservatives Rasmus Jarlov. Historierne om hvordan banker, rigmænd og magthavere har skjult enorme formuer i skattely har fyldt medierne de sidste par dage. Bag afsløringerne står et globalt netværk af undersøgende journalister - vi taler med journalist Nils Mulvad, der selv har arbejdet i denne slags netværk, om hvordan denne type journalistisk arbejde fungerer. De første tilbagesendelser af flygtninge til Tyrkiet i går har allerede udløst kritik fra FN's Flygtningehøjkommissariat. På den tredje båd fra Grækenland var der nemlig mennesker, der formentlig ville have søgt asyl, hvis de havde fået muligheden.
Birgitte Gadegaard redigerer.
www.dr.dk/orientering
Comments