Orientering 2016-03-09
Socialminister Karen Ellemann har i al stilhed ændret i et lovforslag, så familier, der hjemmetræner et hjerneskadet barn i skolealderen, ikke får de rettigheder, som aftalepartierne ellers havde regnet med. Det siger Dansk Folkepartis handicapordfører, Karina Adsbøl - efter vi her på Orientering nu kan løfte sløret for, at Social- og Indenrigsministeriet har ændret i lovteksten. På søndag klokken 18 lukker valgstederne i tre tyske delstater og kort efter kender de to store partier - de konservative og socialdemokraterne - omfanget af den katastrofe, meningsmålingerne spår dem: Begge partier står til nederlag i alle tre delstater, mens det højrepopulistiske AfD - Alternativ for Tyskland - ser ud til at være på vej mod triumf. Torsdag og fredag mødes kommunerne til det årlige topmøde i Aalborg, og her bliver det - ikke overraskende - flygtninge- og integration og derfor også økonomi, der dominerer dagsordenen. Byrådet i Frederikshavn har stillet et forslag om at pålægge KLs bestyrelse
Comments